Flere butikker i Norge fjernede skydespillene fra hylderne efter Brevik-terroren i Oslo og på Utøya, der sendte nationen i landesorg.
Tre måneder senere dukker de blodige computerspil nu op igen.
Butikskæder som Coop og Platekompaniet var ellers hurtige til at fjerne volds- og skydespil fra forretningerne umiddelbart efter den skæbnesvangre dato 22. juli, hvor terroren ramte Norge.
Men nu er situationen stort set som før, skriver avisen Vårt Land.
Coop oplyser, at de for nylig begyndte at stille spillene tilbage på hylderne, mens Platekompaniet kun fjernede spillene de første dage efter terroraktionen.
Organisation "Barnevakten", som giver råd om børn og medier og ejes af en kristen sammenslutning, er kritiske over for, at spillene nu markedsføres som før.
- Hvis det er korrekt, at en del af butikkerne, som fjernede spillede efter terroren, nu har taget dem tilbage, kan man spørge sig selv, om det var en emotionel handling kombineret med et ønske om, at fremstå godt udadtil, siger daglig leder Øystein Samnøen.
Han opfordrer til, at børn ikke spiller spil, der er beregnet til voksne.
Butikskæderne afviser, at de fjernede spillene for at fremstå i et mere positiv lys. Det var af hensyn til pårørende og berørte for terrorhandlingerne, lyder det.
Spileksperten Snorre Bryne mener, at computerspillere som gruppe blev stigmatiseret etter terrorhandlingerne i Norge. Han påpeger, at det er vigtigt at huske, at det ikke er spillene, som dræber, lyder det.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde