Skytten fra blodbadet i Washington led af paranoia
En 34-årig mand, som natten til tirsdag skød og dræbte 12 mennesker på en flådebase ved Washington, led af paranoia og andre psykiske problemer.
Det fortæller amerikanske myndigheder til nyhedsbureauet AP ifølge ABC News.
Aaron Alexis har siden august modtaget behandling for sine psykiske problemer.
Politiet leder fortsat efter et motiv til episoden.
Omkring 3000 mennesker arbejder på centret i USA's forbundshovedstad, Washington DC, blot to-tre kilometer fra Det Hvide Hus.
Det var her, at den 34-årige Aaron Alexis besluttede sig for at gå amok. Det gik løs omkring klokken 14.20 mandag dansk tid.
Vidner siger til Reuters, at Alexis begyndte at åbne ild. Han befandt sig på fjerde sal i en bygning og skød derfra mod kunder i et cafeteria.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned