Slæbebåd og skibe redder 1300 migranter på Middelhavet
I en stribe forskellige redningsaktioner er mange migranter med kurs mod Italien reddet på Middelhavet lørdag.
Flere end 1300 migranter er lørdag reddet på Middelhavet mellem Sicilien og Afrika, oplyser den italienske kystvagt i en meddelelse.
Ifølge kystvagten er der tale om 1348 migranter.
De mange mennesker er samlet op med både i 11 forskellige redningsaktioner med deltagelse af både officielle og private skibe.
Ud over den italienske kystvagt har også EU-missionen Eunavfor Med været i aktion sammen med et maltesisk ngo-fartøj og en privat slæbebåd.
Italien er igen blevet den primære vej mod Europa for tusindvis af mennesker, som søger mod EU fra Afrika og Asien.
Det er sket i forlængelse af balkanlandenes beslutning om at lukke grænser, så den lidt mere sikre og meget kortere søvej fra Tyrkiet til Grækenland ikke længere benyttes i nævneværdig grad.
Siden årets begyndelse er 48.761 migranter nået til Italien, viser tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM).
Det gennemsnitlige antal migranter pr. dag er steget markant fra 176 i januar til 643 i maj.
Grækenland har modtaget 158.757 migranter i samme periode, men tilstrømningen er styrtdykket. I januar var det daglige antal ankomster 2056. I maj var tallet blot 47.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde