Protester over en forlængelse af en flådeaftale med Rusland har ført til, at de pæne parlamentariske spilleregler i Ukraines parlament tirsdag blev afløst af mere kontant argumentation.
Temperamentet kogte over blandt parlamentarikerne på grund af aftalen, der blev indgået i sidste uge af Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, og Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev.
Problemerne opstod, da parlamentarikerne begyndte at drøfte en godkendelse af aftalen, der senere blev vedtaget. Der udbrød slagsmål, og parlamentsformanden blev ramt af æg og måtte søge ly under to paraplyer.
Der blev desuden smidt mindst to røgbomber i parlamentssalen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Imens protesterede tusindvis af ukrainere ifølge vidner uden for parlamentet imod aftalen med russerne.
Aftalen indebærer, at Ruslands Sortehavsflåde kan lease flådebasen i Ukraine frem til 2042.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker