En tidligere rwandisk militærleder, Idelphonse Nizeyimana, er blevet anholdt i Ugandas hovedstad, Kampala. Han mistænkes for at have spillet en central rolle i det blodige folkedrab i Rwanda i 1994.
Nizeyimana var efterretningsofficer i den hutudominerede rwandiske regeringshær, og han opholdt sig i den sydlige by Butare under folkedrabet. Derfor er han også kendt som "Slagteren fra Butare".
Det var et tip, der førte til anholdelsen af Nizeyimana, som blev pågrebet på et hotel i centrum af byen. Han var ifølge politiets kilder kommet til Uganda fra nabolandet DRCongo.
Både Interpol, de ugandiske myndigheder og Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) samarbejdede om anholdelsen.
USA har tidligere udlovet en dusør for manden på fem millioner dollar (25,5 millioner kroner).
Nizeyimana var eftersøgt for folkedrab, medvirken til folkedrab og for at have opfordret andre til at begå folkedrab. Umiddelbart efter sin anholdelse blev han overført til Arusha i det nordlige Tanzania, hvor ICTR er placeret.
FN skønner, at 800.000 mennesker, hovedsageligt tutsier, blev dræbt i de 100 dage, som folkemordet varede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie