Slavjansk: Vi har brug for hjælp fra russiske soldater
Den oprørske borgmester i den ukrainske separatistby Slavjansk siger, at hans region i den østlige del af landet har brug for russiske soldater for at sikre stabilitet i fremtiden.
Vjatjeslav Ponomarjov, som er lokal oprørsleder og selvudnævnt borgmester for separatisterne i Slavjansk samt kidnapper af tilbageholdte observatører fra OSCE, kalder den ukrainske hær en besættelsesmagt.
- Den burde tage væk herfra. Vi vil forsvare vort territorium, siger han i Slavjansk, som er blevet hovedbastion for de prorussiske separatister.
Til et spørgsmål om, hvorvidt han ønsker russisk militær i regionen svarer han:
- Ja, jeg støtter det. Vi har brug for russiske soldater til at sikre stabilitet og fred i fremtiden.
Udtalelserne blev fremsat efter, at separatistledere har bedt Moskva overveje, om Rusland kan optage separatistregioner i Den Russiske Føderation.
Ifølge den selvbestaltede valgkommission i Donetsk-regionen har 89 procent søndag stemt for at bryde forbindelsen til centralregeringen i Kijev.
Lugansk-regionen i det østlige Ukraine overvejer en ny folkeafstemning om at blive en del af Rusland, siger en talsmand for de prorussiske separatister.
Ifølge nyhedsbureauet Ria har 96 procent stemt ja ved en folkeafstemning i regionen til løsrivelse fra Ukraine.
Ponomarjov er ifølge Ritzaus oplysninger blandt 13 personer, der føjes til EU's sanktionsliste
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned