Natklubejeren Mille Markovic, der angiveligt har kompromitterende billeder af den svenske konge Carl Gustaf, siger, at han vil skynde sig med at få færdiggjort sin bog, så billederne af monarken kan blive offentliggjort.
Billederne skal tilsyneladende publiceres på nettet, når en bog om Markovics liv udkommer.
Natklubejeren siger til nyhedsbureauet TT, at han har kontaktet de mennesker, som hjælper ham med at skrive bogen.
- De skal hjælpe mig med at få min bog klar inden for nogle måneder, siger han.
Bogen skrives blandt andet af Deanne Rauscher, som var medforfatter til "Den modvillige monark", som blandt andet afslørede, at kongen havde haft en affære med en popsangerinde.
Rauscher bekræfter, at der arbejdes på højtryk for at få bogen klar.
- Nu er der fuld fokus på bogen, siger hun til Expressen.se.
Carl Gustaf benægtede i et interview mandag, at der findes kompromitterende billeder af ham.
- Nej, det findes der faktisk ikke. Og det er svært at kommentere noget, som man ikke selv har set, og som ingen andre har set, sagde kongen i et interview med TT.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned