En slovakisk mand, der ville forsøge sig som kannibal, endte tirsdag på hospitalet hårdt såret af skud. Da politiet slog til for at anholde slovakken, åbnede han ild, og både han og en politimand blev såret.
Den 43-årige slovak havde på internettet efterlyst personer, der var villige til at lade sig dræbe, blive skåret i småstykker og ædt.
Det oplyste Slovakiets indenrigsminister, Daniel Lipsic, på et pressemøde i byen Kysak sammen med den lokale politichef, Jaroslav Spisiak.
En schweizisk mand havde indvilliget i at mødes med den potentielle kannibal. Mødet skulle finde sted i Kysak, en by i det østlige Slovakiet.
Imidlertid mistede schweizeren modet, og kontaktede politiet i Schweiz, som igen varskoede deres kolleger i Slovakiet.
Slovakisk politi sendte en civilklædt politimand til mødet i Kysak for at afsløre manden, der havde planer om at myrde for at blive kannibal.
Da politiet forsøgte at anholde ham, trak han imidlertid et skydevåben og åbnede ild mod en politimand. Politiet, der dækkede mødet med skarpskytter, besvarede beskydningen.
Tilstanden hos både den potentielle kannibal og den sårede politimand beskrives som alvorlig, oplyser politichef Spisiak.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker