Slovakiet-forsker: Homofobien er mindre end ventet

En folkeafstemning om homoseksuelles ret til at indgå ægteskab og adoptere faldt lørdag til jorden med et brag i Slovakiet, da kun omkring 21 procent af vælgerne mødte op for at stemme, og det bør betegnes som en sejr for homoseksuelles rettigheder.

Det mener Peter Bugge, der er lektor i Østeuropastudier ved Aarhus Universitet.

Dermed var der langt op til en valgdeltagelse på 50 procent, der kræves for, at resultatet ville være gyldigt.

- At folkeafstemningen blev erklæret ugyldig, viser, at homofobien ikke er så udbredt i det slovakiske samfund som forventet.

- Det er dog ikke til at afgøre, om den lave deltagelse skyldes, at folk er ligeglade, eller om de aktivt har boykottet folkeafstemningen, siger han til Ritzau.

- Uanset hvordan man tolker resultatet, er det en sejr for homoseksuelles rettigheder.

Det er i forvejen ikke tilladt homoseksuelle i landet at gifte sig eller adoptere børn, men konservative grupper i landet forsøgte med folkeafstemningen at cementere lovgivningen og gøre det sværere at ændre den i fremtiden.

Omkring 90 procent af de slovakker, der afgav deres stemme, sagde "ja" til folkeafstemningens tre spørgsmål:

Skal et ægteskab kun være mellem mand og kvinde, skal par af samme køn udelukkes fra at kunne adoptere, og skal børn kunne fravælge skoleundervisning om sex og aktiv dødshjælp?

Ifølge Peter Bugge hersker der mange steder i Østeuropa en følelse af, at Vesteuropa og Bruxelles spiller med musklerne over for de østeuropæiske EU-lande. Slovakiet har været medlem af EU siden 2004.

Idéen bag folkeafstemningen tolkes som symbolpolitik fra de konservative slovakker for at tage afstand og distancere sig fra Vesteuropa.

- I nogle østeuropæiske lande bliver krav om ligestilling af homoseksuelle tolket som et forsøg på, at det neoliberale Vesteuropa hele tiden vil sætte dagsordenen. De føler, at de bliver tromlet af fremmede kræfter, siger Peter Bugge.