Slovakiets parlament stemte tirsdag aften nej til at udvide eurozonens krisefond, EFSF.
Samtidig taber regeringen en tillidsafstemning, som var knyttet sammen med afstemningen om EFSF.
Alligevel kan planen om at udvide krisefonden blive godkendt ved en afstemning, som muligvis kommer senere på ugen, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Den afgående premierminister, Iveta Radicova, er fast besluttet på at få planen vedtaget og vil bede oppositionen om hjælp, så forslaget kan vedtages.
Slovakiets største oppositionsparti, det venstreorienterede Smer, siger, at det har høj prioritet at vedtage forslaget, der skal forhindre, at gældskrisen i Grækenland kommer ud af kontrol.
Partiet har tidligere sagt, at det er villigt til at drøfte opbakning til EFSF-aftalen, efter regeringen er trådt tilbage.
Nej-resultatet var ventet, efter et af de fire partier i regeringen havde sagt, at det ville afstå fra at stemme.
Det lille Friheds- og Solidaritetspartiet truede mandag med at stemme nej til forslaget med det argument, at et af de fattigste medlemmer af euroklubben ikke skal være med til at betale for den store gæld, rige lande som Grækenland eller Italien har opbygget.
De øvrige 16 eurolande har allerede godkendt planen om at udvide eurozonens krisefond.
På forhånd havde iagttagere advaret om, at enhver forsinkelse af de udvidede beføjelser til krisefonden kan sende nye rystelser gennem finansmarkederne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker