Politiet i Slovakiet har fundet ligene af to kvinder, der tilsyneladende er blevet dræbt af en mand, der var besat af kannibalisme.
Den pågældende mand, en slovak, har spist dele af de to lig, oplyser politichef Jaroslav Spisiak.
Politichefen oplyser, at det var oplysninger på slovakkens computer, der førte til fundene af de to delvist spiste kvindelig.
Slovakken, den 43-årige Matej Curko, døde selv på et hospital i torsdags. To dage forinden var han blevet hårdt såret af skud ved en politiaktion i byen Kysak i det østlige Slovakiet.
Slovakisk politi var blevet varskoet om, at Curko havde planer om at møde en schweizisk mand, der havde indvilliget i at lade sig dræbe, partere og blive spist.
Schweizeren havde mødt Curko på internettet. Men kort inden det aftalte møde fik schweizeren kolde fødder, og gik til politiet i sit hjemland. Her adviserede man politiet i Slovakiet, der sidste tirsdag gik i aktion mod Curko.
Da politiet forsøgte at anholde ham, trak han imidlertid et skydevåben og åbnede ild mod politiet.
Curko døde af sine skudsår torsdag. Naboer i hans hjemby betegner ham som en stille mand, der var gift og havde to små børn.
Han skilte sig ikke ud fra mængden, bortset fra, at han brugte usædvanlig meget tid på internettet, og var desuden en passioneret skytte.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker