I Slovakiet morer folk sig over klistermærker, der gør grin med slovakisk politi for at placere sprængstoffer i en passagers bagage, men som betjentene glemte at fjerne, inden flyet lettede.
Avisen SME har trykt to klistermærker med teksten "Fare! Baggage er kontrolleret af slovakisk politi" og "Undlad venligst at placere nogen sprængstoffer."
Avisen opfordrer flyrejsende til at sætte klistermærkerne på deres bagage, inden de checker ind i lufthavnen.
Baggrunden for klistermærkerne er, at slovakisk politi den 2. januar placerede sprængstof i en kuffert, der tilhørte en slovakisk elektriker på vej til Dublin, i et forsøg på at teste lufthavnssikkerheden.
Men sprængstoffet bliver ikke fjernet, og den ansvarlige betjent "glemmer" i tre dage at orientere sin chef, lufthavnen i Dublin, eller irsk politi
En irsk anti-terrordeling og hærens bomberydningseksperter ransager efterfølgende den uvidende smuglers lejlighed.
Episoden har udløst harme blandt slovakker, men også inspireret til vittigheder om, at rejsende fra Slovakiet ikke længere kan stilles til regnskab for, hvad lufthavnspoliti måtte finde i deres bagage.
En anden populær vittighed lyder: "Hvor mange slovakiske politifolk skal der bruges til at gennemføre et terrorangreb? To - en, der placerer en bombe, og en, der ikke kan finde den".
Den slovakiske indenrigsminister, Robert Kalinak, har senere undskyldt over for sin irske kollega og fyret chefen for grænsepolitiet, der holdes ansvarlig for brøleren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde