Slovakkerne blev igen væk fra stemmeboksene i stor stil
Foto: Samuel Kubani /Scanpix
Samuel Kubani /Scanpix
10 år efter EU's østudvidelse orker slovakkerne åbenbart ikke europæiske valg.
Mindre end 13 procent af de stemmeberettigede har stemt ved lørdagens europaparlamentsvalg i det lille østeuropæiske land, meddeler nyhedsbureauet Tasr søndag.
Nyhedsbureauets opgørelse er baseret på foreløbige optællinger fra de slovakiske partier, og holder den stik, vil Slovakiet igen sætte en ny negativ rekord med den laveste stemmeprocent i EU.
Ved det seneste EU-parlamentsvalg stemte 19,6 procent i Slovakiet. Fem år forinden var valgdeltagelsen på 17 procent endnu lavere - og den laveste nogensinde ved et EU-valg.
I år har der ellers været gjort kreative forsøg på at få vælgerne til stemmeurnerne.
Avisen Smer prøvede lørdag at lokke folk til at stemme ved at opfordre dem til at sende såkaldte selfies ind fra valglokalerne. Avisen ville så offentliggøre mobilkamera-selvportrætterne:
- Gå til valg og tag et billede af det, lød opfordringen, som en del af vælgerne ifølge avisens hjemmeside da også har fulgt.
Landet, der har 5,4 millioner indbyggere, sender ligesom Danmark 13 politikere i EU-Parlamentet.
Valgstederne lukkede lørdag aften klokken 22. Officielle resultater vil først blive offentliggjort søndag aften klokken 23, når de sidste valgsteder i EU, nemlig i Italien, er lukket.
Ifølge de uofficielle optællinger står de regerende socialdemokrater i Bratislava til at få fire af de 13 mandater og dermed et mindre end hidtil i EU-Parlamentet. De resterende ni mandater ventes at gå til otte forskellige småpartier.
Valgdeltagelsen ved europaparlamentsvalgene er dalet støt, siden det første valg blev holdt i 1979. I 2009 endte stemmeprocenten over hele EU på 43 procent.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker