Små piger fik forgiftet yoghurt i Kina
To børn er døde i det nordlige Kina efter at have drukket yoghurt, som var blevet forgiftet med rottegift af en utilfreds børnehaveleder, oplyser statslige medier i Beijing.
De to piger i Hebei provinsen drak den forgiftede yoghurt, efter at deres bedstemor havde fundet den langs vejen, som går gennem byen, skriver nyhedsbureauet Xinhua.
De to børn, hvis alder ikke er oplyst, blev fundet "med fråde om munden kort efter forgiftningen." De døde kort efter.
En foreløbig undersøgelse har vist, at yoghurten var blevet forgiftet med rottegift af en kvindelige børnehaveejer, som konkurrerede om de lokale børn med en anden børnehave.
Det lokale politi siger, at kvinden havde bedt en mand placere den forgiftede yoghurt langs vejen sammen med adskillige notesbøger. Det fremgår ikke klart, hvordan dette skulle diskreditere den anden børnehave.
Mange børn i landsbyer i Kinas landprovinser blive passet af deres bedsteforældre, da deres forældre lever som omrejsende daglejere.
Omkring 230 millioner arbejdere fra de tilbagestående landområder har forladt deres familier for at arbejde i boom-områderne ved kysterne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker