Småkurrer på tråden på EU-Kina topmøde

Wen siger dog også, at han "dybt beklager", at EU stadig nægter at anerkende Kina som en markedsøkonomi, og at EU opretholder våbenembargoen, der blev indført efter demokratioprøret i Kina i 1989.

Men torsdagens topmøde mellem Kina og EU i Bruxelles bliver i nogen grad overskygget af flere handelsstridigheder samt det faktum, at Wen har snoet sig uden om at møde pressen.

Talsmænd for både EU-Kommissionen og for EU-Rådet har forud for topmødet gjort det klart, at det er kineserne, der har stået i vejen for, at journalister kunne få mulighed for frit at stille spørgsmål til Wen.

- Det lod sig ikke gøre at enes om betingelser, der gjorde det muligt at holde det pressemøde, vi gerne ville have gennemført, lød forklaringen onsdag fra EU-Kommissionens cheftalskvinde Pia Ahrenkilde Hansen.

Den internationale presseklub, API, beskriver i et brev til sine medlemmer, at Kina insisterede på selv at vælge 25 deltagende kinesiske pressefolk, mens EU også kunne stille med 25, heriblandt 10 fotografer. Og der måtte kun stilles fire spørgsmål.

Det ville ifølge API's formand Ann Cahill åbne for "diskrimination af journalister, der repræsenterer holdninger, de (kineserne, red.) ikke bryder sig om".

Der har flere gange tidligere været uenighed om betingelserne for pressemøder med kinesiske topfolk på besøg i Bruxelles.

I 2010 fik kineserne aflyst et pressemøde, efter at europæiske journalister havde overtalt sikkerhedsfolkene til at åbne dørene for regeringskritiske kinesiske journalister, som først var blevet nægtet adgang til lokalet.

EU er Kinas største eksportmarked, og Kina er EU's næststørste handelspartner efter USA med en samlet handel sidste år til en værdi af 3200 milliarder kroner.

/ritzau/