Smittebølge og storme aflyste 2700 fly i USA nytårsdag
Det globale rejsekaos, der aflyste tusindvis af fly i juledagene, er fortsat nytårsdag. I Chicago blev fly aflyst på grund af dårligt vejr. Foto: Nam Y. Huh/Ritzau Scanpix
Nam Y. Huh/Ritzau Scanpix
Juledagenes globale rejsekaos fortsatte årets første dag med tusindvis af aflyste fly verden over.
Coronasmitte og storme var nytårsdag skyld i, at mere end 2700 fly blev aflyst i USA.
På verdensplan blev i alt 4698 afgange aflyst lørdag, viser tal fra trackingtjenesten Flightaware tidligt søndag morgen.
Ud over de aflyste fly i USA blev 5993 andre afgange forsinket 1. januar. Globalt var der over 11.000 forsinkelser nytårsdag.
I USA var det især rejsende i Chicago, der blev ramt af flyaflysninger på grund af dårligt vejr med varslinger om snestorm lørdag eftermiddag og aften.
Flybranchen har hen over julen og nytåret været påvirket af smittebølger i mange lande verden over med omikronvarianten.
Mange piloter, kabineansatte og andet personale har været sygemeldte med virusset eller været i isolation efter kontakt med en smittet.
I juleweekenden blev omkring 7500 fly rundt om i verden aflyst, primært på grund af coronavirus.
Danmark er sluppet uden om det globale rejsekaos i juleferien, og der har således ikke været flere aflysninger end normalt.
I Københavns Lufthavn er 1-2 procent af afgangene blevet aflyst i december, og det var også tilfældet i løbet af juledagene.
- I Københavns Lufthavn har vi kun i meget lille omfang set flyaflysninger grundet corona. Allerede i november ændrede de fleste flyselskaber deres trafikprogram og aflyste 1-2 måneder før planlagt afgang.
- Det voldsomme antal flyaflysninger globalt har især været i Asien og USA, der samtidig har været ramt af utroligt dårligt vejr. Herhjemme har vi ikke set noget, der ligner, skrev Københavns Lufthavn i en meddelelse tirsdag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde