Shanghai lider under den ringeste luftkvalitet i fem år, viser nye målinger.
Tidligere på måneden ophævede myndighederne de midlertidige miljøregler, der var i kraft i det halve år, den kinesiske metropol var vært for verdensudstillingen Expo.
Siden da er luftforureningen målt til mere end 100 på et indeks, hvor 100 betyder "noget forurenet".
Foreløbig er nålen på målerne nået op over 100 på otte dage i denne måned, skriver China Daily, der betegner målingerne som de værste i fem år.
En af dagene blev luftforureningen målt til 370, som er det højeste niveau i 10 år, skriver avisen. En måling på 300 viser, at luften er "svært forurenet".
Den myndighed, der overvåger luftkvaliteten, siger, at den dårlige luftkvalitet skyldes sandstorme, der blæser ind over Shanghai fra det nordlige Kina.
Også myndighedernes midlertidige forbud mod at brænde halm, som forårsager meget forurening, blev ophævet samtidig med, at Expo sluttede den 31. oktober.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet