En australsk mand har anmodet myndighederne om at gennemsøge det affald, der er indsamlet den seneste uge. Ved et uheld smed han for nogen dage siden hustruens smykker i affaldscontaineren.
Manden, der kun ønsker at blive omtalt som Geoff, fortæller, at smykkerne, der ikke er forsikret, var opbevaret i plasticposer for at narre eventuelle indbrudstyve. Ved en fejl blev poserne kastet i affaldscontaineren uden for hans hus, da han gjorde rent.
Smykkerne har en værdi på 50.000 australske dollar eller cirka 273.000 kroner.
- Vi er ved at flytte ud af huset, og jeg bad børnene om at hjælpe mig med at samle affald op, så jeg kunne smide det ud, fortæller manden til de lokale medier.
- Senere ringede min kone til mig på mit arbejde, og spurgte: Hvor er plasticposerne? Så føler man sig noget underligt tilpas, fortæller han.
Samlingen omfatter både halskæder- og armbånd samt guldbarrer.
Sandsynligheden for, at smykkerne kommer tilbage til sine retmæssige ejer, er lille.
De lokale myndigheder, Sunshine Coast Regional Council, fortæller, at der hver uge indsamles tonsvis af affald i området.
Ifølge Geoff tager hans kone det hele med sindsro, mens hans arbejdskammerater er mindre tilgivende.
- De ringer hele tiden til mig, og fortæller om jeg har set, at prisen på guld nu igen er steget. Jeg plejer at bede dem om at holde mund, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker