Alt tyder på et tæt opgør mellem Iraks siddende premierminister, Nuri al-Maliki og hans forgænger på posten, Iyad Allawi, efter parlamentsvalget 7. marts.
Maliki har en lille føring over Allawi, da knap 40 procent af stemmerne er talt op. Men de foreløbige resultater kommer fra Iraks sydlige provinser, hvor det er ventet, at Maliki står stærkest.
Både Maliki og Allawi er shiamuslimer, men Allawi anses for at have bedre kontakter til shiamuslimerne. Derfor ventes Allawi også at få mange stemmer i de sunnimuslimske områder.
Valgeksperter siger, at opløbet er alt for tæt til at sige noget sikkert om udfaldet, før resultater fra hovedparten af Iraks 18 provinser er klare.
Desuden er udfaldet af valget i hovedstaden Bagdad med seks millioner indbygger helt uforudsigeligt.
Malikis Lov-koalition har et lille forspring over en anden stor shiamuslimsk blok, der kaldes Iraks Nationale Alliance. Begge står stærkest i den sydlige del af landet.
Derimod står Allawis Irakiske Liste stærkest i den nordlige del af landet.
I den mere eller mindre selvstyrende kurdiske region er det områdets to store kurdiske partier, der får flest stemmer, viser optællingen fra den centrale valgkommission, IHEC.
Det endelig resultat ventes tidligst 18. marts, og regeringsforhandlinger kan tage adskillige uger.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde