Sne hæmmer eftersøgning af savnede efter skovbrande i USA
Resterne af et hus ryger i byen Superior, der torsdag blev ramt af skovbrande. Foto: David Zalubowski/Ritzau Scanpix
David Zalubowski/Ritzau Scanpix
Det er usædvanligt, at skovbrande bryder ud om vinteren i Colorado. Ikke desto mindre skete det torsdag.
Voldsomme skovbrande i Colorado i USA har næsten ødelagt 1000 hjem, mens tre personer er savnet. Det oplyser myndighederne lørdag.
Derudover er trecifret antal mennesker blev såret under brandene.
Brandene brød ud torsdag og spredte sig i forstæder til storbyen Denver, herunder Superior og Louisville, hvor tusindvis af mennesker er blevet evakueret.
Billeder fra byerne lørdag viser hele gader, der ligger begravet under bunker af rygende aske.
Samtidig er det blevet både koldt, der er hård vind, og der ligger meget sne i området. Det gør det svært at lede efter de savnede, fortæller sheriffen Joe Pelle i byen Boulder.
- De bygninger, hvor disse mennesker kunne være, er fuldstændig ødelagt og dækket af omkring 20 centimeter sne lige nu, siger Joe Pelle.
Sheriffen tilføjer, at det er heldigt, at der ikke er flere savnede end tre personer, idet 991 hjem er blevet ødelagt.
Det er usædvanligt, at skovbrande bryder ud så sent på året i dette område. Det sker efter et meget tørt efterår og en vinter, hvor der indtil videre næsten ikke har været sne.
Der skulle torsdag være udbrudt flere brande på samme tid. Dertil har der været meget kraftige vinde, der har været med til at sprede brandene hurtigt.
- Dette var en katastrofe i hurtig bevægelse. Det hele skete på en halv dag. Mange familier havde minutter til at pakke alt, de kunne - kæledyr og børn - og køre væk, siger guvernør i Colorado, Jared Polis.
I første omgang lød det, at det var nedfaldne elledninger, der havde antændt ilden, men det har myndighederne ikke kunnet finde bevis for endnu.
Colorado er ramt af en årelang tørke, der har efterladt områder udtørrede og sårbare over for skovbrande.
Selv om brandene er en naturlig del af naturens cyklus, er omfanget og intensiteten af dem taget til de seneste år.
Forskere mener, at den globale opvarmning er med til at ændre vejrmønsteret i delstaten.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde