Tusindvis af fly- og togafgange er aflyst rundt omkring i Europa på grund af store mængder af sne og is. Derfor tusinder strandet i lufthavne og på togstationer.
Kun ganske få fly er lettet natten til tirsdag fra Europas mest travle lufthavn Heathrow i London. Luftfartsselskabet British Airways advarer sine passagerer om, at de muligvis må droppe deres rejseplaner i julen.
Heathrow har advaret rejsende om, at de kan forvente kaos til efter juledag. En tredjedel af alle flyvninger forventes gennemført indtil onsdag morgen
- Det er klamt. Vi har været her i kulden i det samme tøj siden fredag, fordi vi ikke har vintertøj med, når vi rejser til Australien, siger 65-årige Marian Perkins, der er strandet i Heathrow, til nyhedsbureauet AFP.
Pludseligt snefald skaber tirsdag morgen massive problemer i lufthavnen i Frankfurt. Lufthavnen melder om "betydelige forsinkelser og flyaflysninger", og fra fem-tiden tirsdag var det hverken muligt at gennemføre flyvninger eller landinger. Op imod 1000 midlertidige senge er blevet sat frem til de mange strandede passagerer, mens der arbejdes på at fjerne sne- og is fra start- og landingsbanerne.
- For øjeblikket er der intet, der går. Det voldsomme snefald var ikke varslet, siger lufthavnens talsmand, Jürgen Harrer, til nyhedsbureauet dpa.
Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris måtte mandag aflyse 30 procent af alle afgange, skriver cnn.com. Det samme var tilfældet i Orly-lufthavnen.
Eurostar-forbindelserne mellem London, Bruxelles og Paris kører fortsat på stærkt begrænset kapacitet. Mange hundreder mennesker står fanget i lange køer uden vished om, hvornår de kan komme til deres destination.
I Holland formåede Schiphol-lufthavnen at komme op på fuld kapacitet, skriver Irish Times.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker