Sneskred i Alperne tager endnu et offer i farlig skisæson
En 36-årig omkom af sine kvæstelser på et hospital i Bern, oplyser schweizisk politi om lavinen i Alperne.
En skiløber er dræbt og en anden kvæstet i Schweiz, hvor en gruppe på seks personer søndag blev overrasket af en lavine. De løb i et område uden for pisterne.
Sneskreddet opstod nær den 3500 meter høje bjergtop Mittelallalin i Alperne. De seks skiløbere var på vej væk fra området ved Mittelallalin mod Saas-Almagell.
De blev alle fanget i snemasserne, men fire af dem kunne selv grave sig fri af sneen uden kvæstelser.
En 36-årig mand blev fløjet til et hospital i Bern, hvor han senere omkom, mens en 49-årig kvæstet mand blev fløjet til behandling i Visp.
Risikoen for laviner har været høj i denne vintersæson i Alperne, hvor der har været en stribe dødsulykker siden nytår.
Mindst 15 personer er omkommet i denne skisæson. Blandt dem er seks soldater fra den franske fremmedlegion, som blev fanget i et skred i forbindelse med en øvelse.
Tidligere i februar blev fem tjekkiske skiløbere dræbt i Østrig.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet