Hundreder af fly er blevet aflyst i USA på grund af en kraftig storm, der har skabt kaotiske forhold for tusinder af julerejsende.
Trafikkaoset i USA kommer, netop som det begynder at lysne for flytrafikken i Europa, hvor hundreder af rejsende endelig kunne vende hjem efter at have været fanget i lufthavne i Paris og Bruxelles.
Men nu er det amerikanernes tur til at fryse og se deres rejseplaner smuldre.
Den nordøstlige del af USA ventes at blive hårdest ramt af den "farlige" storm, der bevæger sig nordpå langs østkysten og ventes at bringe "betydelige" mængder af sne, oplyser USA's nationale vejrtjeneste.
Blandt de områder, der ventes ramt af stormen, er New England, den nordlige del af New Jersey og New York.
Meteorologerne venter, at der falder op til 38 centimeter sne på Manhattan mandag.
Boston ventes at få op til 56 centimeter sne mandag.
Allerede nu er hundreder af fly blevet aflyst.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde