Snevejr og laviner koster 100 liv i Afghanistan
Flere provinser er ramt af voldsomt snefald, og alene i Panjsher har 90 mistet livet efter skred.
Massivt snefald og stribevis af sneskred har kostet mindst 100 mennesker livet i det østlige Afghanistan, oplyser myndighederne i landet ifølge det franske nyhedsbureau AFP.
Flere savnes fortsat, og redningstjenesten regner med, at dødstallet vil stige.
Det er især provinsen Panjsher, som har været ramt af mange laviner det seneste døgn efter længere tids snefald. 90 er meldt omkommet i Panjsher, der ligger nord for hovedstaden Kabul.
Mange huse er begravet i sne i Pariyan, Darah og Bazarak, fortæller politichefen i Panjsher-provinsen, Aziz Ghairat.
- Redningshold og beboere i landsbyerne har indtil videre fundet 47 døde i sneen, sagde politichefen til nyhedsbureauet dpa tidligere onsdag.
De mange savnede frygtes døde.
- Vi forsøger at finde dem, men vi har ikke det nødvendige udstyr til at få dem ud, siger Ghairat.
I provinsen Bamiyan har myndighederne rapporteret, at en familie på fire har mistet livet i et sneskred forleden.
Snevejret har også afskåret områder for strøm, blandt andet har dele af el-forsyningen til hovedstaden Kabul været afbrudt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned