Snigskytter dræber syrisk general
Snigskytter fra oprørsbevægelsen i Syrien dræbte torsdag en højtstående general fra Syriens militære efterretningstjeneste, rapporterer det statslige tv og oppositionsaktivister.
Det statslige tv siger, at general Jamaa Jamaa blev skudt og dræbt i den østlige by Deir al-Zor i en provins, hvoraf størstedelen er kontrolleret af oppositionen mod præsident Bashar al-Assad.
Aktivister i oppositionsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder siger, at Jamaa var medlem af Assads indercirkel og en af Syriens mest prominente militære ledere.
- General Jamaa Jamaa blev gjort til martyr, da han udførte sin nationale pligt med at forsvare Syrien og landets befolkning ved at kæmpe mod terrorister i Deir al-Zor, hedder det i en officiel erklæring, som blev læst op på det syriske tv.
Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der har et netværk af aktivister over det meste landet, siger, at snigskytter skød og dræbte Jamaa midt under et slag mellem militær og oprørsenheder, hvoraf nogle har forbindelse til al-Qaeda.
Gruppen siger, at Jamaa har været under mistanke for at have spillet en rolle i attentatet mod den libanesiske statsmand Rafik Hariri i 2005.
Mange har mistanke om, at det syriske regime stod bag den bilbombe i Beirut, der dræbte Hariri.
Libanons Hizbollah-millits er allieret med præsideret Bashar al-Assads regime i Syrien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker