Snowden-læk: Canada samler data fra flyrejsende efter wifi-brug
Afsløringerne fra den tidligere efterretningsmand Edward Snowden har ind til nu primært blottet den amerikanske efterretningstjeneste NSA, men nu viser endnu et læk, at også den canadiske efterretningstjeneste opererer på grænsen af loven.
Således viser nye oplysninger fra Snowden, at den canadiske efterretningstjeneste (CSEC) har samlet data fra canadiske rejsende, der var online på deres telefoner, computere eller tablets, når de passerede gennem større lufthavne i landet.
I mere end en uge efter rejsen har efterretningstjenesten så kunnet holde øje med de rejsendes trådlåse enheder, hver gang de loggede på et offentligt netværk - et såkaldt "hot spot", i canadiske byer og amerikanske lufthavne.
Ifølge canadisk lov er denne praksis ulovlig, idet efterretningstjenesten udelukkende har lov til at opsnappe udenlandske aktiviteter ved overvågning af oversøiske telefonopkald og internetaktivitet.
Hvis efterretningstjenesten ønsker at granske canadiere eller personer, der opholder sig i Canada, kræves en juridisk kendelse.
I den seneste tid er CSEC imidlertid blevet beskyldt for også at have opereret nationalt.
Blandt andet skal tjenesten have bidraget til NSAs arbejde under et G-20-topmøde i Toronto i 2012.
Afsløringerne om overvågningen af canadiske flyrejsende modsiger tidligere udtalelser fra CSEC-chefen John Forster, der for nylig sagde, at "beskyttelsen af canadieres privatliv er efterretningstjenestens vigtigste princip".
Premierminister Stephen Harper har krævet en uafhængig undersøgelse for at sikre sig, at CSEC overholder loven.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub