Snowden lokkede password fra sine kolleger
Edward Snowden brugte ifølge amerikanske kilder sine tidligere kollegers kodeord til at få adgang til tophemmelige dokumenter, som han efterfølgende har lækket i internationale medier.
En række medarbejdere hos den amerikanske efterretningstjeneste NSA gav deres adgangsoplysninger til den senere spionsigtede whistleblower, og disse medarbejdere er siden blevet afhørt og flyttet fra deres opgaver.
Det siger en kilde, der er tæt på den amerikanske regerings efterforskning af flere læk.
Snowden kan have overtalt mellem 20 og 25 tidligere medarbejdere på NSA's regionale kontor i Hawaii til at oplyse deres loginnavn og password ved at fortælle dem, at han havde brug for deres hjælp til at udføre sit job som systemadministrator.
Det siger en anden kilde ifølge nyhedsbureauet Reuters.
NSA havde ikke installeret de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer på tjenestens computersystemer på Hawaii, hvilket gjorde det muligt for Snowden at hente store mængder af dokumenter uden at blive opdaget.
Da Snowden angiveligt fik tilgang til de hemmelige dokumenter via mange forskellige brugeroplysninger, er det svært for myndighederne at fastslå, hvor mange dokumenter han nåede at hente, før han stak af til Hongkong.
Snowden, som siden er sigtet for spionage, har stået bag en omfattende afsløring af overvågning over hele verden.
Afsløringerne har de seneste måneder taget den politiske dagsorden på møder, blandt andet imellem USA og flere europæiske lande.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker