Hjælpepakken til Portugal kræver, at partierne i landet kan nå til enighed på tværs af fløjene, så aftalen kan blive godkendt, når den skal implementeres efter valget den 5. juni.
Den socialdemokratiske oppositionsleder Pedro Passos Coelho siger, at han er klar til at mødes med långiverne EU og Den Internationale Valutafond IMF, der er blevet enige med Portugal om en hjælpepakke på 580 milliarder kroner.
De konkrete krav i hjælpepakken, der kræver parlamentets godkendelse, kan først blive behandlet efter valget.
- Regeringen har opnået en god aftale. Dette er en aftale, som er et forsvar for Portugal, siger premierminister Jose Socrates, som efter udskrivelsen af nyvalget står i spidsen for et forretningsministerium.
Socrates forsøgte at undgå, at Portugal skulle ansøge om en hjælpepakke. Men han siger nu, at kravene i aftalen er mindre tyngende end betingelserne i Grækenland og Irlands hjælpepakker.
Aftalen betyder, at målene for nedbringelsen af Portugals statsunderskud bliver mindre end forventet. Målet for underskuddet i forhold til BNP hæves til 5,9 procent fra tidligere 4,6.
I 2012 skal underskuddet begrænses til 4,5 procent af BNP og endelig tre procent af BNP i 2013.
Renterne på lånet til Portugal bliver efter alt at dømme fastsat på et møde mellem eurozonens finansministre i midten af maj.
Portugal skal sige god for lånevilkårene senest den 15. juni, hvor landet skal have fornyet lån for 4,9 milliarder euro.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde