Norsk tunnel lukkes i nat, så dyrevenner kan lede efter savnede kattekillinger.
Den 11,4 kilometer lange Gudvangstunnelen i Sogn og Fjordane i Vestnorge lukkes sent fredag aften i perioder på op til en halv time, så dyrevenner får mulighed for at lede efter nogle savnede kattekillinger, skriver Sogn Avis? netudgave.
Killingerne blev observeret i tunnelen i forrige weekend, men da havde hverken politiet eller Statens Vegvesen ressourcer til at sende folk til stedet.
Dyrebeskyttelsesforeningen Indre Sogn har i løbet af ugen været ude og lede efter kattene, men uden held. Nu får de hjælp af både politiet og vejvæsnet.
- Vi er meget taknemmelige for velviljen. Håbet er, at vi finder kattekillingerne og kan tage os af dem, siger dyrebeskyttelsesforeningens leder, Randi Aarethun.
Ingen har set killingerne siden sidste weekend. Fra klokken 23 fredag aften lukkes tunnelen i op til 30 minutter af gangen, inden den åbnes for biler i perioder på et kvarter.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker