En britisk soldat blev mandag fundet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan, netop som premierminister David Cameron aflagde de britiske tropper i området et overraskende besøg.
Tidligt mandag blev soldaten meldt savnet fra en kontrolpost i det Taliban-dominerede område, og senere fundet død efter en omfattende eftersøgning. Taliban stod bag drabet på soldaten fra Royal Regiment of Scotland, siger en talsmand for bevægelsen.
David Cameron aflyste som følge af hændelsen et planlagt besøg i provinshovedstaden Lashkar Gah.
- Omstændighederne omkring soldatens forsvinden og død undersøges fortsat, siger en talsmand for det britiske militær, der omtaler hændelsen som "mystisk".
Talibans talsmand Qari Ahmadi oplyser, at "vores folk tog en britisk soldat som gidsel under et angreb på de britiske stillinger". Ahmadi tilføjer, at soldaten døde kort efter tilfangetagelsen samt, at andre britiske soldater blev dræbt og såret under angrebet.
Ifølge det britisk militær mistede kun en enkelt soldat livet.
David Cameron har endnu ikke kommenteret drabet, men han fortalte under sig besøg, at sikkerheden i Afghanistan er forbedret så meget, at briterne kan tillade sig at trække en mindre del af sine soldater i landet hjem.
Hvor mange soldater, der kan se frem til at komme hjem, er endnu uvist. For nylig annoncerede den amerikanske præsident Barack Obama planer om at trække 33.000 amerikanske soldater ud af Afghanistan inden efteråret 2012.
Briterne er efter USA det land, som har flest soldater udstationeret i Afghanistan. Hovedparten af de omkring 10.000 soldater befinder sig i Helmand-provinsen.
Ligeledes mandag blev en soldat fra Australien dræbt i Afghanistan. Den 35-årige sergent blev dræbt under kampe med Taliban. Australien har cirka 1500 soldater i landet. 28 australske soldater er blevet dræbt siden konflikten begyndte i 2001.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker