En selvmordsbomber har dræbt 43 mennesker og såret 40 i distriktet Radwaniya sydvest for Bagdad. Antallet af dødsofre er steget løbende, men tallet bekræftes nu af en embedsmand i indenrigsministeriet.
Et af dødsofrene er en soldat, mens de øvrige tilhører den sunniarabiske og regeringsvenlig militsgruppe Sahwa, der med opbakning fra USA begyndte sin kamp mod de tidligere allierede i al-Qaeda tilbage i slutningen af 2006.
- En soldat var blandt de dræbte, og 40, heriblandt to soldater, blev såret, siger en kilde i indenrigsministeriet.
Angrebet skete, da militsfolkene havde stillet sig i kø ved en af militærets kontorbygninger i bydelen Al-Balassim for at modtage deres løn. Området, der ligger 25 kilometer fra hovedstaden, har tidligere været plaget af voldsom uro.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker