Soldater i Myanmar anholdt for drab på rohingyaer
Muslimer fra rohingya-mindretallet med bundne hænder knæler, mens soldater fra Myanmars sikkerhedsstyrker står vagt ved landsbyen Inn Din i september sidste år. Foto: Reuters/Handout
Reuters/Handout
"Der vil blive taget retlige skridt i henhold til loven" mod syv soldater og tre politimænd, siger talsmand.
Myndighederne i Myanmar vil retsforfølge ti medlemmer af landets sikkerhedsstyrker i forbindelse med drab på medlemmer af det muslimske rohingya-mindretal i delstaten Rakhine. Det oplyser en regeringstalsmand.
Talsmanden, Zaw Htay, siger, at "der vil blive taget retlige skridt i henhold til loven" mod syv soldater og tre medlemmer af landets politistyrke samt seks landsbyboere som led i en af hærens undersøgelser.
Zaw Htay siger, at han er ude af stand til oplyse detaljer om, hvilke retlige skridt, der vil blive taget mod de 16 personer.
Militæret sagde den 10. januar, at ti mænd fra rohingya-mindretallet, som tilhørte en gruppe på 200 "terrorister", havde angrebet sikkerhedsstyrkerne.
Buddhistiske landsbyboere bevæbnet med sværd angreb nogle af de mænd, som havde angrebet sikkerhedsstyrkerne, og soldater skød og dræbte de andre.
Militærets version af begivenhederne modsiges imidlertid af øjenvidner - både blandt buddhisterne og rohingyaerne i Rakhine.
Buddhistiske landsbyboere siger, at der ikke har været noget angreb udført af en gruppe bestående af "200 terrorister", og rohingyaer siger, at soldaterne valgte ti tilfældige mænd blandt hundredvis af mænd,,. kvinder og børn, som havde søgte tilflugt på en nærliggende strand.
Næsten 690.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar til Bangladesh siden august.
En snes personer, der er flygtet fra Rakhine-provinsen i Myanmar, sagde for to uger siden, at der fortsat foregår overgreb fra militæret i Myanmar på de etniske rohingyaer i provinsen.
Det skriver Amnesty International, der har samlet vidnesbyrdene i en rapport, hvor Myanmars militær anklages for at tale med to tunger. Til omverdenen benægter og lyver det ifølge Amnesty, mens det fortsat begår overgreb og forbrydelser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned