Soldater omringer Informationsministeriet i Eritrea
Soldater i Eritrea har omringet Informationsministeriet i landets hovedstad, Asmara, og det statslige tv sender ikke længere.
Det siger diplomatiske kilder ifølge Reuters.
AFP skriver, at der er kampvogne rundt om Informationsministeriet, hvor omkring 200 mytterister fra hæren har forskanset sig.
Reuters skriver, at det drejer sig om to kampvogne.
Mytteristerne kræver politiske reformer.
Byen er rolig, og der har ikke været skud, siger diplomatiske kilder.
Men oplysningerne fra landet på Afrikas Horn er foreløbig meget sparsomme.
Der er spekulationer om, at der kan være tale om et kup.
Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at mytteristerne tvang den statslige radio til at meddele, at grundloven fra 1997 skal gennemføres, og at politiske fanger skal sættes fri.
Derefter blev udsendelserne afbrudt.
Amanuel Ghirmai, en journalist fra Eritrea, som arbejder i Paris for oppositionens radiostation Radio Erena, siger, at begivenhederne tog fart mandag morgen, da omkring 100 mytterister stormede Informationsministeriet.
- Vi ved ikke, hvem der leder situationen. Alle er blevet placeret i samme rum i ministeriet, siger Ghirmai, der oplyser, at han har det fra kilder i Asmara.
Det har ikke været muligt at verificere oplysningerne, skriver AFP.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker