Somalia bryder diplomatiske forbindelser til Kenya
Somalia meddelte tirsdag, at det har brudt de diplomatiske forbindelser til Kenya og hjemkaldt diplomater og den øvrige ambassadestab fra Nairobi. Bruddet begrundes med, at nabolandet Kenya skulle have blandet sig i dets interne anliggender. Foto: Feisal Omar/Reuters
Feisal Omar/Reuters
Somalisk minister har givet ordre til, at alle Kenyas diplomater skal ud af Somalia inden for syv dage.
Somalia meddeler tirsdag, at det har brudt de diplomatiske forbindelser til Kenya og hjemkaldt diplomater og den øvrige ambassadestab fra Nairobi.
Bruddet begrundes med, at nabolandet Kenya skulle have blandet sig i dets interne anliggender.
Udmeldingen fra Somalia kommer, efter at landet i sidste måned kaldte dets ambassadør hjem fra Nairobi.
- Somalia har givet ordre til, at alle Kenyas diplomater skal forlade Somalia inden for syv dage, siger Somalias informationsminister, Osman Dube, ifølge landets statslige nyhedsbureau.
Somalia beskylder Kenya for at have blandet sig i en valgproces i Jubbaland, som er et af Somalias fem halvautonome delstater.
Dube siger i en erklæring tirsdag på Radio Mogadishu, at Kenya blander sig i Somalias politiske liv uden at angive nærmere detaljer.
Kenya har ikke kommenteret den optrappede strid.
Der var også stærke spændinger mellem de to lande i februar 2019. Dengang kaldte Kenya sin ambassadør hjem fra Mogadishu på grund af stridigheder om olie- og gasressourcer i de to landes territoriale farvande.
Kenya har støttet Somalias regering på andre områder og støtter Den Afrikanske Unions indsats mod den militante gruppe al-Shabaab - en afrikansk forgrening af al Qaeda.
USA har også haft USA har haft soldater i Somalia i 13 år, men præsident Donald Trump har meddelt, at stort set alle amerikanske soldater skal ud af Somalia.
Tilbagetrækningen skal finde sted inden 15. januar. Det skrev avisen The Wall Street Journal tidligere denne måned.
De omkring 700 amerikanske soldater, der i dag befinder sig i Somalia, vil blive flyttet til nabolandene Kenya og Djibouti. Derfra vil de kun tage på kortere antiterror-missioner i Somalia.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde