Somalias præsident slap uskadt fra attentat
Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud, slap onsdag uskadt fra et attentatforsøg.
Det sker kun to dage efter, at han blev taget i ed som ny leder for det uroplagede østafrikanske land.
To bomber eksploderede uden for det hotel i hovedstaden Mogadishu, hvor den nyvalgte præsident holdt pressekonference sammen med Kenyas udenrigsminister, Sam Ongeri.
Tre soldater blev dræbt, men ingen af de to politikere kom til skade ved angrebet, siger en talsmand for Den Afrikanske Unions mission i Somalia til nyhedsbureauet AFP.
Ved hotellets indgang lå to lig, hvoraf det ene menes at være en selvmordsbombemand, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Den islamistiske gruppe al-Shaabab har taget skylden for bombeangrebet, oplyser den på netstedet Twitter.
- Al-Shabaab har foretaget et vellykket angreb mod et hotel nær lufthavnen i Mogadishu, hvor der blev holdt et højprofileret møde, siger gruppen, der har forbindelse til terrornetværket al-Qaeda.
Somalias parlamentet valgte mandag Hassan Sheikh Mohamud som ny præsident. Det er et vigtigt skridt i den proces, der skal munde ud i, at Somalias regering får fodfæste i det lovløse land, hvor der ikke har været en stabil regering siden 1991.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned