Førstepræmien var en Ak-47-riffel og kontanter svarende til godt 3800 kroner.
Andenpræmien en AK-47 og lidt over 2700 kroner.
Tredjepræmien to håndgranater og 2200 kroner.
Præmierne er uddelt i Somalias hovedstad, Mogadishu, og de blev afleveret til fire børn i alderen 10 til 17 år, fortæller BBC på sin netavis.
Børnene repræsenterede forskellige grupper, der havde deltaget i en konkurrence, som radiostationen Andulus havde lavet.
Denne station drives af den islamiske gruppe al-Shabaab, som sættes i forbindelse med terrorgruppen al-Qaeda, og som kontrollerer store dele af det sydlige og centrale Somalia.
Konkurrencen blev holdt under fastemåneden Ramadan i august, og det var en konkurrence om citater fra koranen og om almenviden.
Priserne blev ifølge BBC afleveret til børnene ved en ceremoni i Elasha omkring 20 kilometer fra hovedstaden Mogadishu.
- Unge bør bruge den ene hånd til uddannelse og den anden til at forsvare islam, sagde den højtstående al-Shabaab-mand Mukhtar Robow, da han gav skydevåbnene og håndgranaterne til børnene.
Det var tredje år, at sådan en konkurrence er blevet afholdt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde