Det er nu lykkedes at få dømt en håndfuld somaliske pirater ved en europæisk domstol.
Piraterne fik torsdag en dom på fem års fængsel ved en domstol i Rotterdam. Det oplyser den amerikanske tv-station CNN.
Piraterne blev fanget af det danske krigsskib Absalon og siden udleveret til de hollandske myndigheder, der sagde ja til at overtage retsforfølgelsen af dem.
Det var i januar 2009, at Absalon opbragte båden med de fem pirater. De blev anklaget for at ville opbringe et tyrkisk skib. Men Holland overtog retssagen mod dem, da skibet sejlede under flag fra De Hollandske Antiller.
De fem dømte er Ahmed Yusuf Farah, 25, Jama Mohamed Samatar, 45, Abdirisaq Abdulahi Hirsi, 33, Sayid Ali Garaar, 39, og Osman Musse Farah, 32.
Under retssagen har de forklaret, at de blot er fattige fiskere, der fik motorproblemer og søgte hjælp hos fragtskibet.
Det har vist sig, at den internationale indsats mod piraterne ud for Somalia har vanskeligt ved at få dømt folk, fordi det er tvivlsomt, hvem der kan retsforfølge de moderne sørøvere.
Derfor har Absalon tidligere måttet landsætte tilfangetagne pirater.
Danmark har dog siden indgået en aftale med Kenya, så man fremover kan overdrage piraterne til de kenyanske myndigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker