Somaliske pirater har kapret et tyskejet handelsskib, Beluga Fortune, i Det Indiske Ocean. Det oplyser en maritim embedsmand i regionen til nyhedsbureauet Reuters.
- Beluga Fortune blev kapret i dag i somalisk farvand, siger Andrew Mwangura fra den østafrikanske sømandsorganisation, Easap.
Rederiet Beluga Shipping GmbH, der har hjemme i den tyske havneby Bremen, oplyser til nyhedsbureauet dpa, at det søndag morgen modtog et nødopkald fra et af dets skibe i området ved Somalia. Ifølge rederiet var der tilsyneladende tale om et piratangreb.
Beluga Shipping GmbH har ikke oplyst, hvilke nationaliteter besætningsmedlemmerne har. Ifølge hjemmesiden Vesseltracker.com, der følger handelsskibes ruter, er to af besætningsmedlemmerne tyske statsborgere.
Det kaprede handelsskib sejler under antiguansk flag. Ifølge Vesseltracker.com blev det kapret klokken 07.30 søndag i et område ca. 1200 mil øst for havnebyen Mombassa i Kenya.
Beluga Fortune var på vej fra De Forenede Arabiske Emirater til Sydafrika, da det blev kapret.
Det tyske udenrigsministerium siger, at det søndag oprettede et krisehold, der skal følge sagen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker