Sopranen Margaret Price er død

Margaret Price er død i en alder af 69 år, rapporterer BBC.

Price døde fredag i sit hjem nær Cardigan i det sydvestlige Wales af et hjerteanfald.

Hun blev regnet for en af verdens førende sopraner og var specielt berømt for sine fortolkninger af Mozart.

Margaret Price optrådte verden over på mange af de mest berømte operascener.

I 1993 blev hun slået til ridder og kunne herefter kalde sig Dame Margaret.

Hun gjorde München til sit hjem, men hun flyttede hjem til Wales, da hun trak sig tilbage i 1999.

/ritzau/AFP

Den britiske operastjerne Margaret Price, verdensberømt for sin Mozart-fortolkning, er død i Wales.

Offentliggjort Sidst opdateret