Det vækker sorg, men også en særlig "Utøya-stemning" hos Norges statsminister, Jens Stoltenberg, at have været tilbage på øen for første gang siden terrortragedien den 22. juli.
Det fortæller han til det norske nyhedsbureau NTB.
- At være tilbage gav meget blandede følelser. Det var smerteligt at se de steder, hvor mennesker havde mistet livet og hvor mange unge havde oplevet grusomme ting, siger han.
- Men det var også godt at se, at ungdommen mødtes, støttede og hjalp hinanden. Og at noget af den gamle varme og glæde, som altid har præget Utøya, var på vej tilbage, fortæller Jens Stoltenberg.
Statsministeren mener, at weekendens besøg er første skridt på vejen til at tage øen tilbage fra terrorens greb.
- Både som lejr for aktiv politisk ungdom, men også som et nationalt symbol på at ingen skal være bange for at have politiske meninger og deltage i debatten.
- Dette er en markering af det, vi har sagt om, at vi skal besvare volden med mere demokrati, siger han.
Søndag møder Jens Stoltenberg de efterladte til frokost i Oslo.
Derefter mødes han med regerings- og statsoverhoveder fra de nordiske lande, heriblandt den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kronprins Frederik.
Derefter skal han tale ved den nationale mindeceremoni, som bliver holdt i Oslo Spektrum.
- Vi har brug for nationale mindeceremonier. Her kan hele nationen samlet give udtryk for sin respekt over for dem, som har mistet livet, sin omsorg for de tilskadekomne og en tak til alle, der har hjulpet, siger Jens Stoltenberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker