Sort røg - hvid røg: Sådan vælges den nye pave
* Konklaven er den valghandling, der fører til valget af en ny pave. Den finder sted i Det Sikstinske Kapel i Vatikanet. De omkring 120 kardinaler fra forskellige dele af verden kommer til Rom for at deltage og være med til at vælge pavens efterfølger.
* Det er dog kun kardinaler under 80 år, der har stemmeret.
* Kardinalerne viser sig ikke under konklaven, før den nye pave er blevet valgt. De vil holde deres valgmøder i Det Sikstinske Kapel og sove i Casa Santa Marta hotellet inde i Vatikanet.
* Den hidtil længste konklave varede næsten tre år fra 1268 til 1271. Men flere andre konklaver har kun varet en dag.
* Bortset fra den første dag, hvor der kun holdes en afstemning, vil kardinalerne holde to daglige afstemninger, indtil en kardinal har et flertal på to tredjedele af stemmerne plus en.
* Kardinalerne afgiver deres stemmer på kort, hvorpå der er skrevet "Eligo in Summum Pontificem" (Jeg vælger som øverste pave). Stemmesedlerne bliver lagt i et kæmpestort guldbæger.
* Hvis det nødvendige flertal ikke kommer i hus ved en afstemning, bliver valgkortene puttet i en ovn sammen med et kemikalie, der producerer sort røg.
* Når flertallet er i hus, og en ny pave er valgt, bliver valgkortene brændt sammen med et kemikalie, der producerer hvid røg.
* Røgen sendes ud af en skorsten i Det Sikstinske Kapel, så verden kan følge med i, hvordan det går med afstemningerne. Katolikker flokkes på Peterspladsen for at observere røgen.
* Når konklaven har valgt en pave, træder den mest fremtrædende kardinal ud på balkonen på Peterspladsen og meddeler på latin: "Annuntio vobis gaudium magnum. Habemus Papam" (Jeg meddeler til jer en stor glæde. Vi har en pave).
* Den ny pave træder derefter frem for at velsigne mængden på Peterspladsen. Få dage efter holder den nye pave en messe, der symboliserer begyndelsen på hans regeringstid.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet