Franske efterforskere har lokaliseret de såkaldt sorte bokse fra det Air France-fly, som styrtede i Atlanterhavet i juni 2009.
Det er dog langt fra sikkert, at det vil lykkes at få bragt boksene op til overfladen.
- Det er ikke ensbetydende med, at vi kan nå dem, for de udsender ikke noget signal længere, og det er desuden et meget ujævnt terræn, forklarer en talsmand for det franske forsvarsministerium.
Air France-flyet - en Airbus A330 - var på vej fra Rio de Janeiro i Brasilien til Paris, da det styrtede ned i dårligt vejr og sank på dybt vand.
Samtlige 228 passagerer og besætningsmedlemmer om bord, heriblandt en dansk kvinde, omkom i ulykken.
De franske myndigheder har tidligere understreget, at hvis de sorte bokse ikke blev fundet, så ville årsagen til flystyrtet heller ikke kunne blive klarlagt.
Derfor blev store havområder efter ulykken undersøgt intensivt to gange - men uden held.
I den seneste tid har to skibe - et amerikansk og et norsk - været involveret i eftersøgningen.
De to fartøjer har med blandt andet sonarer og undervandsrobotter afsøgt et område på 2000 kvadratkilometer.
Området er indkredset af eksperter, der har studeret strømforhold og temperaturer på de fundne vragdele fra flyet.
I ugerne efter ulykken blev 26 lig fundet i Atlanterhavet knap 1500 kilometer fra byen Recife i det nordøstlige Brasilien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde