Søster til præsident dræbt i helikopterstyrt i Honduras
Hilda Hernandez, søster til præsidenten i Honduras, er sammen med fire af sine livvagter omkommet i ulykke.
Søsteren til præsidenten i Honduras, Juan Orlando Hernandez, omkom lørdag sammen med fem andre personer i et helikopterstyrt.
Det skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.
En militærhelikopter med Hernandez og fire livvagter om bord lettede lørdag morgen fra den internationale lufthavn i Tegucigalpa med kurs mod hendes hjem cirka 60 kilometer fra hovedstaden.
Luftvåbnet mistede kort tid efter kontakten med helikopteren.
Senere blev vraget fundet i bjergene uden for hovedstaden. Ingen af de fem passagerer eller piloten overlevede styrtet.
Årsagen til ulykken er ikke oplyst, men den fandt sted, mens en koldfront passerede området, skriver AP.
Militæret oplyser, at det vil efterforske årsagerne til styrtet.
Den 51-årige Hilda Hernandez var ifølge Reuters en af sin brors nærmeste rådgivere. Hun har tidligere været minister både under sin bror samt under hans forgænger som præsident.
Politisk uro har præget Honduras siden præsidentvalget i landet 26. november.
Juan Orlando Hernandez fremstod som vinder med 43 procent af stemmerne, men oppositionen har beskyldt regeringen for valgfusk.
Et valgtribunal i Honduras har dog efter en omtælling af stemmesedler fra 5000 stemmebokse bekræftet resultatet af parlamentsvalget 26. november.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet