Soulsangeren bag Me and Mrs. Jones er død
Generationer har danset til Billy Pauls slæbende crooner-stemme på nummeret "Me and Mrs. Jones" fra 1972.
Soulsangeren Billy Paul, som er bedst kendt for klassikeren "Me and Mrs. Jones", er død, oplyser hans kone og manager, Blanche Williams, over for nyhedsbureauet dpa.
Han døde af kræft og blev 81 år.
- Det er med tungt hjerte, at vi må meddele, at Billy i dag er død i sit hjem efter alvorlig sygdom, hedder det i en besked på sangerens hjemmeside, billypaul.com.
Flere generationer har danset tæt til Billy Pauls slæbende crooner-stemme på nummeret "Me and Mrs. Jones", som han blev hædret med en Grammy Award for i 1973.
Singlen blev solgt i to millioner kopier.
- Vi ønsker at udtrykke vores oprigtige medfølelse med hans kone, Blanche, og familien for deres tab, da de ligesom verden sørger over endnu et musikerikon, der banede vejen for nutidens R & amp;B-musik. Billy vil i sandhed blive savnet, hedder det på hjemmesiden.
Billy Paul, som er født Paul Williams, var diagnosticeret med kræft og blev indlagt i sidste uge, oplyser hans co-manager, Bervely Gay, til tv-stationen NBC.
Han døde søndag i sit hjem i Blackwood i den amerikanske delstat New Jersey.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker