- Jeg hæfter mig ved, at observatører fra OSCE og Europarådet vurderer, at valget ikke levede op til OSCE-forpligtelserne på en række områder.
- Blandt andet hvad angår mediernes dækning af valgkampen og stemmeoptællingen. Det er beklageligt, skriver Villy Søvndal i en meddelelse.
Udmeldingen kommer efter, at valgobservatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) mandag konkluderede i en rapport, at Ruslands præsidentvalg var klart tilrettelagt til fordel for premierminister Vladimir Putin.
OSCE peger blandt andet på, at medierne favoriserede Putin i valgkampen, og at der blev observeret uregelmæssigheder i optællingen af stemmer ved en tredjedel af valgstederne.
Valgobservatørerne opfordrer til, at der gennemføres en tilbundsgående undersøgelse af alle de krænkelser og uregelmæssigheder, der blev afsløret i forbindelse med valget. Udenrigsministeren bakker op.
- Det er vigtigt, at russiske myndigheder følger op på OSCE's kritik og anbefalinger, skriver Villy Søvndal.
Ifølge udenrigsministeren er Rusland en vigtig partner for Danmark og EU, og Villy Søvndal ser gerne at det tætte bånd fortsætter.
- Samarbejdet med Rusland om en bred vifte af emner er blevet styrket de seneste år.
- Jeg håber, at samarbejdet med Rusland under præsident Putins ledelse, blandt andet om politiske og økonomiske reformer, vil blive yderligere udviklet i de kommende år, skriver han.
Ifølge de officielle opgørelser fra Ruslands Centrale Valgkommission fik Putin hele 64 procent af stemmerne ved søndagens valg.
Han undgår dermed en anden valgrunde, inden han kan genindtage præsidentposten for en ny seksårig periode efter et intermezzo som premierminister.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde