Søvndal efter observatørstop: Det er kritisk
Den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), kalder det kritisk, at FN's observatører i Syrien har fundet det nødvendigt at suspendere mission i Syrien.
- Det viser, hvor kritisk og tilspidset situationen er blevet i Syrien. Ingen af parterne i konflikten respekterer FN-missionens virke, siger Villy Søvndal i en kommentar.
Han mener også, at beslutningen viser, at FN tager situationen Syrien alvorlig og tager forholdsregler for at beskytte de udsendte observatørerne, hvoraf 10 er danske.
Udenrigsministeren lægger vægt på, at observatørmissionen ikke ophører, eller at FN trækker observatørerne ud af Syrien. Der er tale om et midlertidig stop af de operative aktiviteter.
Observatørmissionens leder, nordmanden Robert Mood, begrunder stoppet med manglende sikkerhed for de cirka 300 observatører, der ikke længere kan udføre de opgaver, de har fået mandat til at løse.
- Det er altid en alvorlig situation, når FNs udsendte ikke længere kan udføre deres opgaver tilfredsstillende. Det er ikke acceptabelt, siger Villy Søvndal.
Han mener, at det internationale samfund må forstærke indsatsen for at løse krisen.
- Nu er tiden kommet, hvor hele det internationale samfund må vise handlekraft for at stoppe den dødsspiral, Syrien er inde i. Det er nu vigtigere end nogensinde, at FNs Sikkerhedsråd bakker op om Kofi Annans fredsplan og observatørmissionen, siger udenrigsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker