Det sker efter det første møde i koalitionen Syriens Venner, der består af over 60 lande med USA, EU og flere arabiske lande i spidsen.
Spørgsmål: Hvordan ser du på med magt at gennemtvinge en humanitær korridor til nødhjælp i Syrien?
- Så taler vi landkrig, og jeg tror, at det vil påføre den syriske befolkning langt større lidelser, siger Villy Søvndal.
Spørgsmål: Så du vil under ingen omstændigheder bakke op om magtanvendelse?
- Jeg har ikke hørt nogen tale om landkrig i Syrien, for det er en fuldstændig umulig tanke, der kun vil forværre situationen for civilbefolkningen, siger Søvndal, der også påpeger, at militær indgriben vil "splitte alliancen i 17 atomer".
På mødet i Tunesiens hovedstad, Tunis, blev Syriens Venner fredag enige om en erklæring, der opfordrer Bashar al-Assad til øjeblikkeligt at stoppe volden.
Men samtidig stillede den internationale sammenslutning også krav til den syriske opposition om i højere grad at samle sig og nedfælde på papir, hvad man egentlig har tænkt sig, skulle det ske, at Assad bliver væltet.
- I erklæringen i dag beder vi om større tydelighed fra den syriske opposition. Vi havde besøg af Syriens Nationale Råd, og vi bad dem om at samle sig og også i programform gøre rede for, hvad det er, de vil, siger Villy Søvndal og fortsætter:
- Det står ikke tilstrækkelig tydeligt nu.
Spørgsmål: Hvad er det egentlig værd at sidde sammen med en broget flok, der ikke kan blive enige om andet end almindeligheder som at "opfordre til ikke-vold"?
- Det er ikke almindeligheder at blive ved med at stramme sanktionerne, og det er ikke almindeligheder at gøre klar til humanitær hjælp. Det er det, vi kan gøre i den nuværende situation, siger Søvndal, som afviser, at det nye forum underminerer FN.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker