Søvndal: Nordkoreas raketaffyring er en provokation
Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), er blandt de første efter Japan til at fordømme Nordkoreas affyring af en raket natten til onsdag dansk tid.
Knap en time efter nyheden om raketaffyringen, siger Villy Søvndal til Ritzau:
- Dagens melding fra Nordkorea er dårligt og dybt bekymrende nyt. Det er en provokation og klart i strid med talrige FN- resolutioner. Nordkorea vinder intet ved at fortsætte sin konfrontationspolitik.
Søvndal anbefaler styret i Nordkorea at bruge deres penge på andet end militære formål.
- I stedet for at spilde penge på missil- og atomprogrammer bør styret i Pyongyang forbedre levevilkårene for landets hårdtprøvede og undertrykte befolkning, siger han og fortsætter:
- Jeg vil gerne understrege vores solidaritet med vores strategiske partner Sydkorea, der har de nordkoreanske provokationer tættest inde på livet.
FN-sikkerhedsrådsresolutioner 1695, 1718 og 1874 forbyder Nordkorea at udvikle og besidde langtrækkende missilteknologi.
Villy Søvndal er onsdag på officielt besøg i Kina, hvor han vil drøfte den bekymrende udvikling i Nordkorea med en række kinesiske ledere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned