Beslutningen om midlertidigt at lukke instituttet er truffet i enighed mellem bestyrelsen og direktøren med henvisning til sikkerhedssituationen i landet.
- Det er jo helt åbenlyst, at instituttets muligheder for at gennemføre sine aktiviteter i Syrien, i den nuværende situation, er meget begrænsede, skriver Villy Søvndal i en mail til Ritzau.
- Jeg har derfor fuld forståelse for, at bestyrelsen har besluttet at suspendere sine aktiviteter i landet midlertidigt, lyder det fra ministeren.
Det Danske Instituts aktiviteter har været indstillet siden 1. marts i forbindelse med den årlige renovering af det hus, hvor instituttet hører hjemme, men 1. april forlader direktør Anders Hastrup byen.
I de seneste uger har der været omfattende uro i Damaskus, og en række lande har lukket deres ambassader i landet, hvor det syriske styre og præsident Bashar al-Assad i et år har slået hårdt ned på regeringsfjendtlige demonstranter og væbnede oprørere.
Senest tog Norge beslutningen "af hensyn til de ansattes sikkerhed". Også Syriens naboland Tyrkiet har for nylig trukket sin ambassadør hjem og lukket ambassaden.
Det danske udenrigsministerium følger "nøje" udviklingen i Syrien. Men der er foreløbig ingen planer om at lukke den danske ambassade.
- Vi følger udviklingen tæt, herunder sikkerhedssituation for ambassaden og ambassadens medarbejdere. Ændrer situationen sig, tager vi de fornødne skridt, oplyser Udenrigsministeriet.
Det Danske Institut og den danske ambassade i Damaskus ligger i hver sin ende af byen, hvorfor sikkerhedssituationen ikke nødvendigvis vurderes som den samme begge steder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned