- Vi ved, at der er et møde den 24. februar. Jeg har planer om at tage derned, siger Villy Søvndal på vej i EU-Parlamentet for at diskutere netop situationen i Syrien.
- Det vigtige er at fastholde den brede koalition med både arabiske lande, Tyrkiet, EU-lande med flere, så vi fastholder et samlet tryk på Syrien, siger udenrigsministeren.
Frankrig tog initiativet til at danne gruppen, da Rusland og Kina blokerede for en FN-resolution rettet mod det syriske regime og præsident Bashar al-Assad.
Et regime, hvis militære styrker i disse dage er i hårde kampe mod prodemokratiske oprørere i byen Homs.
Rusland er imod dannelsen af Syriens Venner og opfatter det som første skridt på vejen til at indlede en krig i Syrien.
Det afviser Villy Søvndal dog på det kraftigste. Han ønsker heller ikke at udruste de syriske oprørere med våben, der skal hjælpe dem i kampen mod styret.
- Jeg tror ikke, det er flere våben, der er behov for i Syrien. Jeg tror, der er brug for at få kontrol ikke mindst over regeringens anvendelse af våben, siger Villy Søvndal.
- Vi gør, hvad vi kan i den nuværende situation.
- Hvis der var et bedre svar, så tror jeg, rigtig mange gerne ville bruge det. Men der er ikke et bedre svar, end det vi gør i øjeblikket. Det er ikke noget hurtigt militært fix, siger han.
Omkring 6000 civile er blevet dræbt under urolighederne i Syrien.
Senest har præsident Assad bebudet en folkeafstemning om en ny forfatning i landet. Det betegner eksperter dog blot som spil for galleriet, der skal give Assad ekstra tid til at bekæmpe oprørerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde